En ny konstellation af garvede musikere har fundet sammen om nye fortolkninger af sange fra den danske sangskat fra primært 30’erne til og med 50-erne. Sangene har fået nyt liv, målrettet det danseglade publikum og udkommer nu på cd.

Artister som Liva Weel, Peter Malberg, Gitte Hænning, Poul Reichardt, Hans Kurt, Nina og Frederik, Ib Schønberg, Raquel Rastenni og Four Jacks har gjort disse sange til folkeeje hos den ældre generation, og D’Dansk har med dette udspil forsøgt at ramme både dem som er fortrolige med originalversionerne, og generationerne efter. ”Vi har med denne produktion forsøgt at nå et publikum fra 50-80 år, og håber det er lykkedes” udtaler D’Dansk’ frontfigur Anita Drabsch.

D’Dansk glæder sig nu til at komme ud og præsentere cd’en live, med numre som for eksempel ”Æselsangen” og ”Du er min øjesten” som har fået helt nye udtryk i forhold til originalerne.


Nedenfor kan du se en video fra vores optræden i TV Bingo på DK4. Her spiller vi Æselsangen.

Du kan se resten af videoerne fra vores optræden her på siden eller på YouTube.


Hitliste placeringer:

  • Oktober 2013, nummer 5 på Radio Ringkøbing med “Du er min øjesten”.
  • November 2013, nummer 13 på Radio Stevns Stevnstoppen med “Lad os flyve til en stjerne” i 3 uger.
  • November 2013, nummer 1 på Radio Østsjælland med “Æselsangen”.
  • November 2013, nummer 6 på Radio Ringkøbing med “Håndklaver og Charme”.
  • November 2013, nummer 6 på Dansk Toppen Subnets alternative hitliste med “Håndklaver og Charme”.
  • November 2013, nummer 4 på dktoppen.dk med “Æselsangen”.
  • November 2013, nummer 10 på Radio 2000 med “Lad os flyve til en stjerne”.
  • November 2013, bobler på Radio Nibenitten med “Ta' med ud og fisk”.